Handelsbetingelser
CHIC CURTAINS SCANDINAVIA
www.chiccurtains.dk
info@chiccurtains.com
+45 31 31 09 49
Tilbud og priser
Alle tilbud afgivet af CHIC CURTAINS SCANDINAVIA er gyldige i 30 dage fra fremsendelsesdatoen, medmindre andet er skriftligt aftalt. Accepteres tilbuddet efter udløb af gyldighedsperioden, forbeholder vi os retten til at regulere prisen i overensstemmelse med eventuelle ændringer i omkostningsniveauet.
Priser oplyst til private kunder er inkl. moms. For erhvervskunder angives priser som udgangspunkt ekskl. moms, medmindre andet fremgår tydeligt af tilbuddet.
Medmindre andet er angivet, anses priserne som samlede projektpriser, der omfatter den aftalte leverance. Ydelser, der afregnes efter timeforbrug, eller hvor der forekommer variable omkostninger, vil fremgå særskilt af tilbuddet.
Alle priser er baseret på de forhold, der er synlige ved opmåling eller besigtigelse. Skjulte installationer, konstruktionsforhold eller andre uforudsete forhold, som ikke kunne konstateres ved besigtigelsen, og som medfører ekstraarbejde, faktureres særskilt.
CHIC CURTAINS SCANDINAVIA forbeholder sig retten til at tilbagekalde et tilbud inden for gyldighedsperioden, såfremt der konstateres beregningsfejl eller væsentligt ændrede forudsætninger, og arbejdet endnu ikke er påbegyndt.
Ordrebekræftelse og betaling
Ved accept af tilbud fremsendes en ordrebekræftelse, og 50 % af det samlede beløb faktureres.
De resterende 50 % faktureres på monteringsdagen. Hvis monteringen udføres over flere dage – enten efter kundens ønske eller af praktiske årsager – fremsendes anden rate efter første monteringsdag er gennemført.
Betalingsbetingelser fremgår af fakturaen. Ved for sen betaling påløber renter i henhold til gældende rentelov. Ejendomsretten til de leverede produkter forbliver hos CHIC CURTAINS SCANDINAVIA, indtil fuld betaling er modtaget.
Hvis montering udsættes på kundens foranledning eller på grund af forhold uden for vores kontrol, forbeholder vi os retten til at fakturere restbeløbet, når produktionen er afsluttet, og ordren er klar til levering.
Levering og risikoovergang
For private kunder er forventet leveringstid 4–8 uger fra betaling af første rate.
For projekt- og erhvervssager er leveringstiden typisk 4–8 uger. Forsinkelser kan forekomme, herunder i ferieperioder, uden at dette medfører krav på kompensation.
Ved større projekter kan levering ske i etaper. Risikoen for produkterne overgår til kunden ved fysisk levering eller overdragelse.
Ved eventuelle forsinkelser bestræber vi os på at informere kunden hurtigst muligt.
Kundens ansvar før montering
Kunden skal sikre fri og sikker adgang til monteringsområdet. Møbler, tæpper, planter og øvrige genstande skal være fjernet eller afdækket inden montørens ankomst. Vi kan ikke påtage os ansvar for skader på genstande, der ikke er flyttet af kunden.
Hvis monteringsforholdene vurderes uforsvarlige – eksempelvis på grund af ustabilt underlag eller sikkerhedsrisiko – kan arbejdet udsættes eller afbrydes. Eventuelle meromkostninger faktureres kunden.
Kunden skal oplyse om forhold, der kan påvirke monteringen, herunder skjulte installationer eller særlige bygningsmæssige forhold. Uforudsete forhold kan medføre ekstraarbejde, som afregnes særskilt.
Ændringer efter ordrebekræftelse
Ændringer efter bekræftet ordre kan kun ske efter skriftlig aftale og kan medføre forlænget leveringstid samt meromkostninger.
Hvis der sker ændringer i bygningsforholdene efter opmåling – eksempelvis nye vindueskarme, ændret gulvhøjde eller andre konstruktioner – skal dette straks meddeles. Manglende information kan medføre ekstraomkostninger.
Fortrydelsesret (private kunder)
For specialfremstillede produkter bortfalder fortrydelsesretten i henhold til forbrugeraftaleloven. Ved accept af tilbuddet samtykker kunden til, at produktionen igangsættes straks.
Reklamation og garanti
Der ydes 2 års reklamationsret i henhold til købeloven.
Garantien omfatter fabrikations- og materialefejl og begrænser ikke de lovbestemte rettigheder. Garantien gælder ikke erhvervskunder.
Garantiperioder
Stofgardiner: 2 års reklamationsret
Øvrige produkter: 2 års reklamationsret
Synlige fejl skal anmeldes skriftligt senest 2 uger efter levering.
Naturlige variationer i farve, struktur og materiale anses ikke som fejl.
Produktforhold og tolerancer
Stofgardiner kan naturligt svæve op til ca. 2,5 cm over gulv. Større afvigelser vurderes konkret.
Ved gardinhøjder over 3 meter vil sammensyninger forekomme som en naturlig del af produktionen.
Naturmaterialer og tekstiler kan ændre længde over tid som følge af klima og lysforhold. Dette betragtes ikke som en mangel.
Alle produkter produceres med almindelige produktions- og montagetolerancer.
Ansvarsbegrænsning
CHIC CURTAINS SCANDINAVIA er ikke ansvarlig for indirekte tab, driftstab eller følgeskader. Over for erhvervskunder kan vores samlede erstatningsansvar under ingen omstændigheder overstige fakturabeløbet for den konkrete leverance.
CHIC CURTAINS SCANDINAVIA kan ikke holdes ansvarlig for skader, der opstår som følge af forhold på kundens side, herunder forkert anvendelse, skjulte installationer, mangelfuldt underlag eller øvrige bygningsmæssige fejl.
Mindre mærker, trykspor, revner eller afskalning af puds og maling kan forekomme i forbindelse med almindelig montering – særligt i ældre ejendomme. CHIC CURTAINS SCANDINAVIA fraskriver sig ansvar for sådanne mindre skader, som må anses for en naturlig følge af arbejdet. Ved montering i ustabilt, svagt eller beskadiget murværk påtager vi os ikke ansvar for eventuelle følgeskader.
Hvis der i forbindelse med monteringen utilsigtet opstår mindre kosmetiske skader, såsom afskallet puds eller lignende, vil vi bestræbe os på at foretage en rimelig kosmetisk udbedring. Dette kan eksempelvis omfatte spartling af mindre huller eller afslag. Vi udfører dog ikke malerarbejde eller yderligere overfladebehandling.
Kunden er forpligtet til at oplyse CHIC CURTAINS SCANDINAVIA om eventuelle skjulte installationer, herunder el-ledninger, vand- og varmerør, kabler eller lignende i vægge, lofter eller gulve. Vi kan ikke holdes ansvarlige for skader, der opstår som følge af installationer, som ikke på forhånd er oplyst.
Hvis der i forbindelse med monteringen opstår behov for omplacering af skinner eller beslag – eksempelvis som følge af fejlplacering, produktombytning eller ændringer ønsket af kunden – vil eventuelle efterladte huller blive spartlet. CHIC CURTAINS SCANDINAVIA udfører ikke malerarbejde eller yderligere reetablering, og kunden er selv ansvarlig for eventuel eftermaling.
Ved montering eller tilpasning af produkter eller materialer, som kunden selv har leveret – herunder kundens eget stof – påtager CHIC CURTAINS SCANDINAVIA sig intet ansvar for skader, fejltilpasninger eller andre utilsigtede konsekvenser. Da disse materialer ikke er leveret af os og derfor ikke kan kontrolleres for kvalitet, kompatibilitet eller egnethed, kan de ikke erstattes ved eventuelle skader. Kunden bærer den fulde risiko ved anvendelse af egne materialer.
CHIC CURTAINS SCANDINAVIA forbeholder sig retten til at begrænse sit ansvar i det omfang, gældende lovgivning tillader det.
Servicesager
Service- og reparationsopgaver faktureres med 650 kr. ekskl. moms pr. påbegyndt time, medmindre andet er aftalt.
Ved akut udrykning gælder følgende tillæg:
Inden for 24 timer: 2.500 kr. ekskl. moms
Inden for 48 timer: 1.500 kr. ekskl. moms
Force majeure
CHIC CURTAINS SCANDINAVIA kan ikke holdes ansvarlig for forsinkelse eller manglende opfyldelse som følge af forhold uden for vores kontrol, herunder strejke, krig, naturkatastrofer, epidemier, transportproblemer eller leverandørsvigt.
Lovvalg og værneting
Enhver tvist afgøres efter dansk ret. For erhvervskunder er værneting Retten i Glostrup. For private gælder forbrugerens hjemting.
Klageadgang
Klager kan fremsendes til info@chiccurtains.dk. Hvis der ikke opnås en løsning, kan private forbrugere indbringe sagen for Nævnenes Hus eller benytte EU’s online klageportal.
Ændringer og forbehold
Vi tager forbehold for trykfejl, prisændringer, udgåede varer og ændrede leveringsforhold.
CHIC CURTAINS SCANDINAVIA kan løbende opdatere disse betingelser. Den version, der var gældende på tidspunktet for aftaleindgåelse, finder anvendelse.
Ved accept af tilbuddet accepterer kunden samtidig disse salgs- og leveringsbetingelser.